BALANCEBOARDS
Et balanceboard også kaldt et trickboard er et træningsredskab, som henvender sig til mange målgrupper, men er specielt genial til vandsports entusiasten. Altså, har du jævnligt et board under fødderne er et balanceboard et godt redskab, som kan hjælpe dig med at forbedre din balance, fleksibilitet og ankel styrke. Vigtige egenskaber, der kommer dig til gode på vandet! Er du i tvivl om hvorvidt et balanceboard er noget for dig er du mere end velkommen til at besøge en af vores mange fysiske WestWind surfshops. Her vil du nemlig oftest finde en demo model, der står til fri afbenyttelse.
Et balanceboard sæt består simpelt sagt af et board og en rulle. Boardet vil typisk være produceret i træ mens rullen er i massivt støbt plast. Dernæst er det bare at placere boardet på rullen, stille sig op på boardet og begynde at træne balancen. Tjek vores WestWind Trickboard sæt hvis du er i tvivl om hvilket sæt, der passer til netop dig. Sættet kan suppleres med et original Trickboard tæppe. Tæppet giver en god overflade at træne på, og skåner både gulv, balanceboard samt rulle for ridser og skrammer.
Et balanceboard er velegnet til at kunne benyttes indendørs og udendørs. Board og rulle vejer ikke meget og kan let transporteres rundt. Hvis solen skinner og underlaget er tørt er det bare om at begynde at øve på terrassen. Er det derimod gråt og koldt ude er det bare om at rulle Trickboard måtten ud på stuegulvet og begynde at øve. Mulighederne er mange og med et balanceboard er du garanteret en sjov måde at udvikle din balance på.
Balanceboardets mange fordele
Balanceboard kan blandt andet hjælpe med at:
- Forbedre koordination og balance.
- Forbedre koncentration og fokus.
- Forbedre stabilitet og ankel styrke.
- Forbedre core og benmuskulatur.
Egenskaber, der kan hjælpe både surferen, kitesurferen, windsurferen, skateren, snowboarderen eller andre boardsport entusiaster med at opnå en bedre performance og oplevelse til lands og til vands.