Cookieinformation

Denne hjemmeside benytter cookies.

Indtast søgeord ...
 

BOMME

Vi forstår, at windsurfing er mere end bare en sport. Det er en livsstil! Derfor er vi stolte af at vi i vores butikker og online kan tilbyde en bred vifte af windsurf bomme, der er designet og fremstillet af anerkendte windsurf brands. Her på siden kan du se vores store udvalg af aluminums- og carbonbomme til skarpe priser.

*Bemærk at windsurf bomme kun kan sendes til firmaadresser eller privatadresser, hvor du tager ansvar for hvor pakken placeres. GLS-pakkeshops vil ikke tage imod den størrelse pakker.
Der vil være fragtomkostninger på forsendelser af større varer.
Er du i tvivl om noget eller har et spørgsmål - send venligst en mail til webshop@westwind.dk


   

Windsurf bomme

Windsurfing er en sport, der handler om frihed og adrenalin. Det handler om at føle vinden i dit hår, vandet under dine fødder og naturen omkring dig. Men for at nyde denne sport, er det vigtigt at have det rigtige udstyr. En af de vigtigste dele i dit windsurf rig er en windsurf bom. Din bom kan nærmest ses som et slags rat til dit windsurf rig og giver dig kontrol over dit windsurf setup, og dette er afgørende for din tid på vandet.

 

Windsurf bom materialer

Vores udvalg af windsurf bomme omfatter forskellige typer, herunder aluminumsbomme og carbonbomme. Hver type bom har forskellige egenskaber og fordele, og vi vil i det som følger hjælpe og guide dig til at kunne træffe en beslutning når det kommer til køb af en windsurf bom.

Aluminiumsbomme er et populært valg for både begyndere og øvede windsurfere. Disse bomme er lette, holdbare og til en pris, der passer til ethvert budget. De er designet til at give en god balance mellem stivhed og fleksibilitet. Der er ideelle til mange windsurf discipliner. Windsurf bomme i aluminium kan have tendens til med årene at bøje og blive drejet, og kan under særligt hårdt og længere tids pres selvfølgelig ende med at knække.

Carbonbomme er den foretrukne type bom for mere erfarne windsurfere. Disse bomme er lavet af høj kvalitets carbonfiber, hvilket gør dem ekstra lette og stive. Dette gør dem ideelle til højere hastigheder og mere krævende windsurfing. Carbonbommene er også designet til at absorbere stød og reducere vibrationer, hvilket gør dem mere behagelige at bruge i længere tid. Deres holdbarhed er særdeles god, og der skal rigtig meget til for at denne type bom bøjer eller decideret knækker.

 

Windsurfbom størrelser

Windsurf bomme tilbydes også i forskellige størrelser og længder, så du kan finde den, der passer bedst til dig og din windsurf stil. Vores bomme er tilgængelige i længder fra 130 cm til 270 cm og kommer i forskellige diametre. På den måde skal der nok være en bom som passer til dig og dit/dine sejl. Tjek altid på sejlet hvilken størrelse bom, som anbefales at du benytter, samt hvordan bommen skal justeres for at give den bedste sejl profil.

 

Tilbehør til windsurf bom

Ud over at tilbyde forskellige typer og størrelser af bomme, tilbyder vi også tilbehør til at gøre din windsurfing oplevelse endnu bedre. Vores udvalg af tilbehør inkluderer bl.a. trapezliner, bom-beskyttere & ophalerliner. Vi tilbyder også komplette rig pakker, der inkluderer en bom sejl og en mast. Så du kan komme i gang med windsurfing med det samme.

 

Vedligehold af windsurf bom

At vedligeholde din windsurf bom er afgørende for at opretholde dens ydeevne og levetid. Her er nogle tips til, hvordan du kan vedligeholde din bom:

  • Skyl din bom grundigt i ferskvand efter brug for at fjerne salt og sand, der ellers vil skade bommen over tid. Undgå at opbevare din bom i direkte sollys eller i varme omgivelser.
  • Kontroller din bom regelmæssigt for eventuelle tegn på skader, såsom revner eller deformationer.
  • Hvis du opdager skader, bør du straks stoppe med at bruge bommen og få den repareret eller udskiftet.

Ved at følge disse enkle tips kan du forlænge levetiden for din windsurf bom betydeligt og opretholde dens ydeevne på vandet.

Send forespørgsel
Aflysning