Cookieinformation

Denne hjemmeside benytter cookies.

Indtast søgeord ...
 

FOIL

Surf foiling eller surf hydrofoiling er til surferen, der søger nye udfordringer på havet. Yderligere kan surf foiling hurtigt blive din foretrukne vandsport, da foilen ikke stiller så store krav til bølge forholdene. Så hvad venter du på! Tjek vores store udvalg af surf foil udstyr nedenfor.
   

Surf Foil

Surf foiling er en relativ ny vandsport, som gør det muligt at få mest muligt ud af de bølgeforhold vi har her i Danmark. Foiling også kaldt hydrofoiling gør det altså muligt at surfe på de mindre kraftfulde bølger og dønninger, som næsten til dagligt rammer den danske vestkyst. Dette opnås ved at påmontere en hydrofoil på et surf foil board. Ved første øjekast ser hydrofoilen ikke ud til at være noget, der er beregnet til at skulle indgå i vandsport. Men når først man ser den i aktion på vandet giver det hele mening. Hydrofoilen udnytter de samme principper som flyvinger, men på grund af vandets densitet sammenlignet med luften kræves der ikke kæmpestore vinger for at skabe opdrift. Det er ren videnskab, og vi vil ikke gå i de helt store detaljer. Du skal blot vide at surf foiling er en særdeles sjov vandsport, der kan udfordrer alle lige fra begynderen til den øvede surfer. Hvilket også er årsagen til at vi hos Westwind har valgt at forhandle et stort udvalg af surf foil udstyr.

 

Carbon eller Aluminum

Det helt store valg når det kommer til investering i foil udstyr handler om hvorvidt de forskellige dele skal være i carbon eller aluminium. Frontvingen og bagvingen vil i stort set alle tilfælde være produceret i carbon. Mens fuselage, mast samt baseplate kan være produceret i enten carbon eller aluminum. De forskellige dele kan som regel købes separat, men der vil ofte være penge at spare hvis man køber komplette foils. Er du på udkig efter en formidabel foil i fuld carbon og med titanium skruer og gevind sælger vi dette Armstrong A+ HS1250 foil kit. Denne foil er toppen af poppen og produceret af New Zealandske Armstrong Foils som efterhånden må siges at være et af de mest veletablerede foil brands. Armstrong Foils går aldrig på kompromis med ydeevne og har fokus på alt ned i mindste detalje.

Det er ikke alle, som ser behovet for det mest eksklusive foil udstyr i fuld carbon og til jer har vi komplette foils, der består af carbon vinger og resten i aluminum. Blandt andet er F-ONE Gravity 1800 komplet foil sættet et glimrende bud på et solidt foil setup til en skarp pris.

 

E-Foils

Kunne du tænke dig at svæve problemfrit hen over vandoverfladen skal du prøve en E-foil! E-foil universet er noget for sig og kan give unikke og sjove oplevelser på vandet. Kom og prøv vores E-foil kursus i Bork Havn. Her bliver du introduceret til det at foile og er sikret en unik oplevelse på Ringkøbing Fjord. Har du allerede prøvet en E-foil, og er overbevist om at du bør eje én, skal du ikke tøve med at kontakte os på webshop@westwind.dk. Så vil vi gøre alt for at skaffe en fed E-foil til en god pris!


Send forespørgsel
Aflysning