Der er få steder i Danmark, hvor surfmiljøet er så levende som i Hvide Sande. Her finder du Vesterhavets kræfter og Fjordens ro. Det er et paradis for alle, der elsker sport med vand og vind. Om du er nybegynder eller erfaren surfer, finder du alt, hvad du behøver her. Hvide Sande byder både på bølger og fladt vand.
I denne Guide fortæller vi om tre populære surfspots i Hvide Sande: Hvide Sande Nord, Hvide Sande Syd og Hvide Sande Sydmole.
Vil du se flere spots langs kysten, kan du finde hele oversigten i vores spot guides.
1. Hvide Sande Nord - Fjordsiden
I den nordlige ende af byen ligger et populært surfspot ved Ringkøbing Fjord. Fjorden har store lavvandede områder, hvor man kan bunde næsten overalt, hvilket det gør stedet perfekt til både børn og voksne.
Her fungerer alle vindretninger, fordi man kan gå helt op til 800 meter ud og stadig få stabil vind. Det giver fantastiske forhold for både windsurf og kitesurf. Vandet er fladt, trygt og nemt at bevæge sig på, så man kan nyde surfoplevelser i sit eget tempo. Derfor er området også ideelt til kajak og SUP.
På land er der gode græsarealer til at rigge til og parkering tæt på vandet. Her finder du også WestWinds surfskole, butik, café og badefaciliteter, som kan benyttes efter en dag på vandet til en fair pris.
OBS: Vær opmærksom på fiskegarn, badende gæster, hunde, børn og pålandsvind, når du bevæger dig ud på vandet.
2. Hvide Sande Syd - Fjordsiden
Syd for Hvide Sande ligger endnu et rummeligt surfspot direkte ud til Ringkøbing Fjord. Her finder du lavt og forholdsvis fladt vand. Man kan bunde omkring 500 meter fra land, hvilket giver trygge og overskuelige forhold på vandet. Stedet er populært blandt både familier, solo-surfere og grupper – uanset erfaring.
Forholdene er særligt gode til windsurfere, og fungerer stort set i alle vindretninger, undtagen nord og nordvest, hvor vinden bliver mere ustabil.
På land er der gode græsarealer til oprigning og fine parkeringsmuligheder tæt på vandet. Det er nemt at komme til spottet. Ligesom på nordsiden finder du også WestWinds surfskole, butik, café og badefaciliteter, som kan benyttes til en fair pris.
OBS: Vær opmærksom på fiskegarn, badende gæster, hunde, børn og pålandsvind, når du bevæger dig ud på vandet.
Hvide Sande Sydmole
Bevæger du dig ud til Sydmolen, finder du et surfspot direkte ud til Vesterhavet. I modsætning til de rolige fjordforhold byder havet her på kraft, bølger og mere udfordrende energi.
Lige bag klitterne finder du en stor parkeringsplads tæt på stranden med adgang til toiletter. Her er det desuden muligt at overnatte i bil mod betaling. WestWinds surfcafé ligger i forbindelse med området, hvor du kan leje udstyr, tage et surfkursus eller nyde en kop kaffe.
4. Flynder point
Til venstre for Sydmolen ligger Flynder Point - et af Hvide Sandes mest populære bølgespots. Her er god plads på den brede sandstrand, og spottet kan rumme alle discipliner. Bølgerne er ofte bløde og rolige, men kan vokse sig store, når vinden og vejret rammer rigtigt. Det gør området velegnet til både let øvede og erfarne surfere.
Shorebreaket er som regel nemt at komme ud igennem, og forholdene egner sig godt til at træne alt fra paddleteknik til de første take-offs.
5. Betweens
Til højre for Sydmolen ligger Betweens - kendt for sine rolige og stabile bølger. Her er man godt beskyttet mod vinden, og forholdene er ideelle for både surfere og SUP’ere.
Området er udelukkende til surfing, og windsportsaktiviteter er derfor ikke tilladt på denne side af molen.
Vandforhold og strøm kan påvirkes af slusen på fjordsiden, så tjek altid forholdene, før du går i vandet. Strømmen bevæger sig ofte udad mod havet nær molerne.
Safety first
Ved Sydmolen er det vigtigt at kende Safety First-zonen. Den sikrer, at surfere, svømmere og fiskere kan bruge området sikkert. Kortet over området findes herunder og er også opsat ved spottene, så du kan orientere dig, før du går i vandet.

Klar til at surfe i Hvide Sande?
Uanset hvilket spot du vælger, er surf i Hvide Sande altid noget særligt. Vinden, lyset og havet ændrer sig hele tiden. Hver dag byder på nye oplevelser. WestWind er placeret tæt ved lokationerne, hvilket gør det nemt at tage et kursus, leje udstyr eller købe en lille forfriskning.
Pak våddragten, tjek vejrudsigten og find dit næste surfspot her eller i vores spot guides. Vi ses på vandet.
