Windsurffinner Introduktion
Shapet på en finne er et kompromis mellem kontrol, manøvreegenskaber, fart, tidlig planing og egenskaben til at gå højde. Med kompromis menes, at skruer man op for den ene parameter vil det gå ud over nogle af de andre. Det bruger finneshaperen til at give finnerne de egenskaber, der passer bedst til personen, boardet, riggen og vind- og bølgeforhold.
Finnens profil:
Hvis du saver din finne over og ser ind på den flade, der er kommet frem, ser du på finnens profil. Alle finner tager udgangspunkt i samme profil – nemlig de aerodynamiske profiler fra NASA, hvor det tykkeste punkt i profilen ligger ca. en tredjedel tilbage i profilens længde. Fly vinger, vindmøllevinger, downforce på Formel1-ræsere og windsurfingsejl tager alle udgangspunkt i profilerne fra NASA. Disse profiler skaber optimal lift, når vandet strømmer hen over finnen. Profilen kan varieres i profillængden, det vil sige bredden på finnen i boardets længderetning, den kan varieres i profiltykkelsen, det vil sige tykkelsen på finnen, og så kan den varieres i placeringen af det dybeste punkt. En lang profillængde giver en stabil finne. Der skal meget til, for at den slipper grebet i vandet og går i spinout. Går den i spinout, så er den let at få tilbage på sporet igen. En kort profillængde giver en hurtig finne, der går god højde. Til gengæld er det en meget hysterisk finne, der lettere går i spin-out, hvis den vinkles forkert og er vanskelig at få greb med igen. En tyk profil giver masser af lift ved lav fart og får dig hurtigt i planing. Den tykke profil vil dog hurtigt nå en fartgrænse, hvor den ikke kan glide hurtigere igennem vandet. Den tynde profil er den hurtigste profil. Vandet strømmer hurtigt henover den, og der er ingen øvre fartgrænse. Til gengæld skal du arbejde mere for at komme i planing – f.eks. ved at pumpe aktivt med riggen. Profilens dybeste punkt ligger cirka en tredjedel tilbage i profilens længde. Flyttes det dybeste punkt lidt frem, øges egenskaberne til at gå højde. Flyttes det dybeste punkt tilbage, kan finnen blive hurtigere på halvvind og slør.
Finnens Outline:
Når du ser på finnen lige fra siden, ser du på finnens outline. En krum outline giver en meget lang profillængde. Krumningen gør boardet lettere at manøvrere f.eks. jibe, og det giver finnen større mulighed for at tviste i spidsen. Tvistet kan også beskrives som torsionsstivhed – det vil sige, hvor meget vinklen på finnen drejer i spidsen i forhold til oppe ved boardet, hvor den er fikseret i finneboksen. En lige og meget lodret outline giver en hurtig finne med høj fart og gode højdeegenskaber. Til gengæld skal den styres mere præcist for ikke at gå i spinout. Og så hjælper den dig ikke så meget rundt i f.eks. et jibe.
Materialer:
Valget af materiale betyder meget for finnens egenskaber. I den bløde ende findes plastik. Lidt stivere er glasfiberfinner med skumkerne eller i massiv glasfiber. Endnu stivere er G10, der er mange lag glasfiber, der er lamineret sammen og hærdet op under mange tons tryk. Det stiveste materiale, der bygges finner i, er kulfiber med skumkerne. De blødere materialer er de billigste materialer, men det er også materialer, der gør det sværest at styre finnes facon, når den belastes. For at opnå stabilitet og torsionsstivhed, er shaperen nødt til at vælge en forholdsvis tyk profil. Med de stivere materialer kan shaperen mere præcist styre finnens facon, når den belastes og ofte vil en tyndere profil kunne skabe samme stabilitet og kontrol med torsionen. En slalomfinne i G10 vil kunne laves et par millimeter tyndere i kulfiber. Den tyndere profil er hurtigere, og der er stadig kontrol med finnens facon.
Finnen er en meget vigtig del af hele windsurferen. Meget vigtigere end mange tror
– Søren Christensen, Windsurfspecialist
De forskellige windsurfboards finnebokse
Windsurf finnebokse
Overordnet findes der 5 forskellige finnesystemer:
WINDSURF: SLALOM/RACE/FREERIDE
Der findes 4 setups til disse boardtyper:
Freeridefinner:
Generelt er freeride finnerne lange og outlinen er mere lodret. På de små freerideboards, der sejles i bølger eller chop, er finnerne orienteret mod bølgefinner med mere krumning og længere profiler. Det giver kontrol og eftergivenhed. På de store boards, der sejles på fladere vand, er de orienteret mod racefinner med lodret outline og korte profiler. Det giver tidlig opplaning, fart og god højde. Det er en meget bred kategori, som strækker sig fra lavpris plastic-finner til high end carbonfinner.
Tangfinner:
Tangfinnen er et nødvendigt kompromis. Blot et stykke ålegræs kan få en højtydende racefinne til at miste alle sine gode egenskaber og gå i spinout. Sejler du i farvande med tang er løsningen en tangfinne. Den bagudrettede outline giver en meget lang profil som er meget stabil, men langsom. Trykpunktet på boardet flyttes bagud, og mastefoden skal flyttes med bagud for at kompensere for dette.
Racefinner:
Kompromisløse finner med en meget lige outline og korte og tynde profiler. Opplaningen klares ved aktiv pumpning med riggen. Finnerne kan sejle meget stærkt og går en virkelig god højde. Til gengæld skal de styres præcist for ikke at gå i spin-out. Materialerne er som minimum G10 og oftest carbon.
Deltafinner:
En helt anden måde at tænke finneshape. For at sikre en kort finne til områder med lavt vand skabes en meget buttet outline, hvor alle finnes kvadratcentimeter ligger helt oppe under boardet. Finnen trækkes frem i boksen, hvilket sikrer at trykpunktet ikke vandrer bagud. De store deltafinner er udmærkede til tang. De korteste deltafinner har sejlet tæt på 80 kilometer i timen i den nordlige ende af Ringkøbing Fjord.
WINDSURF: WAVE
Der findes 4 forskellige finne setups til wave windsurfing:
BØLGEFINNER er korte og krumme for at sikre gode manøvreegenskaber. Krumningen sørger for, at finnen kan flekse og f.eks. gribe fat igen efter et hop. Finnen er superstabil og går ikke i spinout, når der er mange luftbobler i vandet f.eks. i brændingen.
Thruster:
Thrusteren har 3 finner: en større centerfinne og to mindre sidefinner. Den kombination giver god stabilitet og fart, og bruges meget i onshore forhold. Centerfinner er oftest fra 17–21cm og sidefinnerne er fra 8–11cm. Det er en kombination, der kan tilpasses alt efter board, forhold og vægt.
Quad:
Quaddens 4 finner gør den ideel til down-the-line waveriding. De to bagerste finner er lidt større end de to forreste finner. Typisk er de bagerste fra 15–17cm og de forreste fra 10–12cm. Man vil bruge større finner i forhold med let vind og ved en tungere sejler, og mindre finner, hvis man er en let sejler eller der er kraftig vind. Igen er det bedste råd: Prøv dig frem, for at finde den bedste kombination til dig.
Twin fin:
Twin-fin setuppet bruges ikke så meget mere, men kan være et sjovt setup, hvis man er på et stort waveboard og gerne vil have det til at dreje lidt bedre og være mere loose. Det er et setup, som overrasker mange – prøv det selv!
Single fin:
Singlefins er efterhånden en old school ting, som man brugte i 80–90’erne. Et singlefin setup giver høj fart og stabilitet, men drejer ikke så godt som de nye setups, med flere finner. Størrelsen på wave single finner er alt fra 17–25cm. Jo mere vind, desto mindre finne, f.eks. bruges en ca. 17–19cm finne, når du sejler med dit 3.7m2 sejl (afhængigt af sejlerens vægt). Jo længere fremme du placerer finnen, desto bedre manøvredygtighed vil dit board have. Flytter du finnen længere tilbage i finboksen, vil det derimod give mere fart.
Generelt er de standardfinner, som følger med et windsurfboard i dag, et rigtig godt udgangspunkt. Finnen kan dog virkelig ændre et board, og det er lærerigt at prøve sig lidt frem. Har du f.eks. et board med 5 finboxe, så prøv dig frem mellem quad, thruster og twin – måske har du endnu ikke sejlet med det bedste setup.
– Klaus Sørensen, WestWind Nr. Vorupør
