Cookieinformation

Denne hjemmeside benytter cookies.

Indtast søgeord ...
 

BOARDS

*Bemærk at boards, master, større vindsurfsejl kun kan sendes til firmaadresser eller privatadresser, hvor du tager ansvar for hvor pakken placeres. GLS-pakkeshops vil ikke tage imod den størrelse pakker.
Der vil være fragtomkostninger på forsendelser af surfboards.
Er du i tvivl om noget eller har et spørgsmål - send venligst en mail til webshop@westwind.dk

   

Windsurf board

Hos Westwind har vi mange års erfaring med windsurfing. Vi forhandler mange forskellige typer af windsurfboards og her vil vi kort ridse nogle af deres funktionaliteter og kendetegn op. Har du aldrig prøvet sporten før kan vi varmt anbefale et af vores windsurfkurser. Et kursus i windsurf er en fantastisk sjov vandsports oplevelse! Et kursus vil også give dig et lærerigt indblik i sporten og en realistisk indsigt i hvilket windsurf udstyr, der giver mening i forhold til dit niveau. Se vores mange kursusmuligheder under menuen ‘Book Kursus’ eller følg linket her.

 

Freeride windsurf board

Vel nok den mest brugte type windsurfboard er freeride windsurfboardet. Dette board kan bruges i mange forskellige forhold, og betegnes oftest som et godt all-round board. Denne type af board vil også være bedst til begynderen og den lettere øvede windsurf entusiasti. Boardet har typisk en bredere outline, dvs. form, sammenlignet med for eksempel et race eller wave board. Boardet vil også være mere tilgivende uden at gå for meget på kompromis med planning evnen. Et af de mest anerkendte freeride boards er Tabou Rocket. Vi sælger selvfølgelig dette board til en skarp pris, tjek den ud her.

 

Slalom windsurf board

Slalom boardet er genialt til den mere øvede sejler, der ønsker masser af fart og hurtig planning. Boardet har en sjov bred og kort form, der giver en høj topfart og øget manøvredygtighed. Slalom boardet har oftest ikke så meget volumen. Mindre opdrift gør boardet svær at håndtere i lav fart, men giver mulighed for at skubbe boardet til høj fart. Alt i alt et super hurtigt board til den erfarne sejler.

 

Wave windsurf board

Er du til windsurf i bølgen blå vil du skulle kigge efter et wave windsurf board. Wave windsurf boards er designet til at skulle performe maksimalt i havets bølger. Boardet er oftest smallere og kortere sammenlignet med et freeride board. Wave boardet har også en mere markant rocker, dvs. bue formet shape, sammenlignet med de andre typer af boards. Typisk skal boardets surfes med et thruster fin setup. Boardet er konstrueret til at kunne holde til hårde slag fra både bølger og hårde impacts fra hop og andre manøvrer.

 

Foil windsurf board

Sidst men ikke mindst er foil windsurf boardet et windsurf board designet specifikt til wind foiling. Wind foiling giver følelsen af at svæve vægtløs hen over vandet. Wind foiling er også en særdeles hurtig surf sport. Før du køber et windfoil board bør du komfortabelt kunne surfe og stå i dine fodstropper. Oftest behøver du faktisk ikke at investere i et specifikt foil windsurfboard for at kunne wind foile. Dette fordi at de forskellige foils sagtens kan monteres på andre typer af windsurfboards.


Send forespørgsel
Aflysning