Forside » Surfshop » Waterwear » SKO |
SKO
Hos Westwind forhandler vi et et stort udvalg af neopren sko og støvler. Neoprenstøvler har 3 primære egeneskaber; Holde dine fødder varme, beskytte mod skarpe objekter i vandet samt give et øget greb og dermed mere kontrol over dit board. Vi forhandler neopren sko og støvler fra anerkendte waterwear brands, dermed er du sikret lækkert neoprenfodtøj når du handler hos Westwind. |
Neopren sko og støvler - Hvad skal jeg vælge?
Vandtemperaturer
Hos Westwind forhandler vi et et stort udvalg af neopren sko og støvler. Det giver blandt andet mening i forhold til de danske vandtemperaturer.
I sommermånederne hvor vandet er lunt kan du ofte slippe af sted med at udøve din surf eller vandsportsaktivitet uden brug af neopren sko. Det skal dog siges at en tynd neopren sko kan være en fantastisk investering. I tilfælde af du eksempelvis surfer over et stenrev eller andet havbund, der kan medfører sår og rifter, er lidt ekstra beskyttelse på fødderne godt givet ud! C-Skins Legend 3mm Reef Boot kan blive din bedste sommerven, hvis din vandsportsaktivitet foregår over skarp eller hård havbund.
I vintermånederne er en neopren støvle uvurderlig og nødvendig. Vandtemperaturene kan i vesterhavet nå ned omkring 3 grader mens de indre danske farvande helt kan fryse til. Dette gør Danmark til en ekstrem kold surf destination. Faktisk én af verdens koldeste! Derfor bør du investere i et par tykke neopren støvler, hvis du skal surfe i de danske vintermåneder. Tykkelsen vil altid være angivet i millimeter, og en vinter surf støvle vil typisk være alt mellem 6-7mm i tykkelsen. Et eksempel på en særdeles solid vinter neopren støvle er C-Skins Wired 7mm round toe boot, som kan købes her hos Westwind.
Forår og efterår er typisk også lig med neopren støvler. Forårets vandtemperaturer vil typisk bære præg af de kolde vintertemperaturer og derfor kan alt mellem en 3mm - 5mm surf støvle være at foretrække. Efteråret derimod kan byde på “lunere” vandtemperaturer. Dette skyldes at vandet langsomt er blevet opvarmet henover sommeren, og vandet ligeledes langsomt nedkøles henover efteråret. Mod slutningen af efteråret vil en 5mm støvle dog være at foretrække.
Husk når det kommer til vandtemperaturer og neopren tykkelse findes der typisk ikke noget endegyldigt svar på den perfekte kombination. Dette er typisk et spørgsmål om individuelle behov, personlige præferencer og erfaring.
Pasform & Størrelse
Som alt andet fodtøj vil størrelser variere en smule fra brand til brand. Når det kommer til neopren fodtøj er der heldigvis tale om et materiale, som er meget fleksibel. Derfor vil det også være nemmere at finde en neopren støvle, der sidder ekstrem komfortabel. En tommelfingerregel er dog at støvlen aldrig må klemme dine tæer når du prøver den. Der skal helst være en smule afstand fra tåspidserne og ud til kanten. Ellers vil man opleve at ens fødder hurtigere afkøles. Modsat skal der helst ikke være så meget plads i støvlen så en masse vand kan ophobes derinde. En for løstsiddende surf støvle vil også medfører at dine fødder glider rundt inde i støvlen. Sigt derfor efter et tætsiddende fit der samtidig ikke må klemme tåspidserne. En velcro spænde strop hen over støvlen kan give det sidste, der skal til for at opnå det perfekte fit.
Round toe & split toe neopren sko og støvler
Surf sko og støvler er enten round toe eller split toe. Round toe refererer til hvorvidt ens tæer sidder samlet inde i støvlen. Mens split toe refererer til hvorvidt storetåen er adskilt fra de resterende tæer. En split toe kan også være hidden/gemt. Dette vil blot sige at adskillelsen ikke visuelt kan ses udefra, men adskillelsen kun vil være at mærke inde i støvlen. En round toe byder oftest på mere varme da dine tæer ikke er adskilt og de dermed kan varme hinanden. Mens en split toe vil være en smule køligere. Split toe støvlen vil dog typisk sidde en smule bedre på foden og give mere board feel. Husk at lægge mærke til betegnelserne round toe og split toe når du kigger på nye neopren sko eller støvler. Hos Westwind har vi et stort udvalg af både round toe og split toe støvler, så valget er dit!
Køb af neopren fodtøj hos Westwind
Vi ved at det kan være besværligt at finde det perfekte valg. Derfor står personalet hos Westwind altid klar til at guide dig ud fra deres årelange erfaring indenfor surf & vandsport feltet. Vi anbefaler altid at tjekke lagerstatus på produktet du har kig på, og møde op i en af vores butikker som har produktet på lager. Så når du alligevel er ude ved vandet så sving et smut forbi en af butikkerne. Få en sludder med personalet, samt vejledning og svar på de spørgsmål du skulle have til det ønskede produkt. Kontakt os også gerne på webshop@westwind.dk hvis spørgsmål skulle opstå under din online shopping her på siden.