Surfboardet
Board betegnelser (A)
Deck: Surfboardets overside kaldes deck'et. Det er det område, hvor surferen står eller ligger, når de surfer. Dækket kan have forskellige former og konstruktioner, der påvirker boardets stabilitet og performance.
Rail: Rail refererer til kanten eller siden af surfboardet. Rail formen og deres skarphed spiller en afgørende rolle i, hvordan boardet skærer gennem bølgerne og giver surferen kontrol.
Bottom: Bunden af surfboardet er den side, der vender nedad mod vandet. Bunden kan have forskellige konturer og konvekse eller konkave former, der påvirker boardets manøvredygtighed og hastighed.
Nose: Nosen er spidsen eller forsiden af surfboardet. Det er normalt det område, der først rammer bølgen, når du tager en bølge. Nosens form påvirker boardets stabilitet og evne til at tage bølger.
Tail: Tail'en er bagenden af surfboardet. Den kan have forskellige former, der påvirker boardets manøvredygtighed og kontrol. F.eks. kan en bred tail give mere stabilitet, mens en smal tail tillader skarpere sving.
Stringer: Stringeren er en stiv stang, normalt lavet af træ eller carbonfiber, der løber langs midten af surfboardet, fra næsen til halen. Den bruges til at styrke og forstærke boardet, hvilket kan påvirke boardets flex og stivhed.
Traction Pad: Traction pad er et skridsikkert materiale, der normalt er fastgjort til dækket af surfboardet. Det giver surfere et sted at placere deres fødder for at opnå bedre greb og kontrol, især når de udfører tricks eller sving.
Fins: Finnerne er de vingelignende strukturer, der er fastgjort til bunden af surfboardet. De spiller en afgørende rolle i at give retningsstabilitet og kontrol. Antallet, størrelsen og placeringen af finnerne kan variere afhængigt af surfboardets design og surferens præferencer.
Rocker: Rocker refererer til den krumning eller bue, der findes på surfboardets. Det kan være fladt eller mere buet. Rockeren påvirker boardets evne til at håndtere bølger, fange bølger og udføre sving.
Sammenhængen mellem disse betegnelser er afgørende for at forstå, hvordan et surfboard fungerer og hvordan det vil opføre sig i vandet. Forskellige kombinationer af disse elementer skaber forskellige typer surfboards, der er velegnede til forskellige surfingstilarter og bølge forhold. For eksempel vil en smal tail og skarp rocker være bedre egnet til aggressiv shortboard surfing i større surf, mens en bredere tail og flad rocker vil give bedre stabilitet og hastighed på et longboard i mindre surf. Det er vigtigt for surfere at vælge det rigtige board, der passer til deres færdigheder og bølgeforholdene, de ønsker at surfe på.
Position på boardet (B)
Når man skal padle effektivt, ønsker man at bevæge sig i vandet med mindst mulig modstand. Her er det væsentligt at placere sig korrekt på boardet, således man undgår både vertikal og horisontalt modstand.
For at mindske vertikalt modstand ønsker man, at boardet ligger så fladt i overfladen som muligt, hvor hverken ”nose” eller ”tail” på boardet befinder sig dybt under overfladen, og dermed skaber modstand i vandet. har indflydelse på, om din nose synker eller holdes oppe, når du ligger korrekt (hovedet vejer mere, end man skulle tro). Når du ligger i din padle position, skal du derfor ligge med hovedet oppe (forestil dig, at der skal være plads til en vandmelon mellem din hage og boardet), og det er i denne position, at boardets nose skal være ca. 5 cm over vandoverfladen. Flytter du hovedet ned mod brættet, vil du flytte hovedets vægt fremover, og bordets snude vil sænkes og evt. gå Når boardets nose er ca. 5 cm over vandoverfladen, har du ramt ”sweet spot” – det punkt, hvor boardet ligger mest muligt fladt i overfladen, og der hverken er modstand fortil eller bagtil. Du kan eventuelt få en anden til at tjekke din position, og når du har fundet stedet på boardet, kan du markere det på dit board, så du altid let kan placere dig rigtigt. Hovedet er vigtigt at tænke på, når du arbejder med at ligge korrekt på dit board, da placeringen af dit hoved under vand. Dog har boardets størrelse/ volumen betydning for, hvor meget du kan påvirke nosen. (Illustration B) Når du ligger i denne position, kan du også aktivt bruge hovedet, når du skal fange din bølge. Ved at sænke hovedet på vej ned af bølgen i take-off, kan du flytte vægten fremover og opnå mere fart, mens du kan få mere vægt bagtil, ved at hæve dit hoved og overkrop under take-off og på den måde forhindre et nosedive.
Position på boardet (C)
Horisontalt handler det om, at du skal ligge på boardets centerlinje. På mange surfboards er denne linje meget tydelig p.g.a. en synlig stringer (se Illustration A). Du kan let tjekke, om du ligger korrekt placeret på centerlinjen. Når du ligger på dit board i vandet, kan du løfte begge hænder ud af vandet og derved hurtigt mærke, om du vipper til den ene eller den anden side. Sørg også for at holde dine ben og fødder på boardet, og undgå at kompensere for en forkert position ved at lægge en fod i vandet eller ligge med spredte ben. Er du ny på surfboardet, kan det være en god idé at tage en padletur på roligt vand og mærke, hvordan du påvirker boardet, når du ligger på forskellige måder, f.eks. når du hæver hovedet eller flytter en fod udover boardets kanter. Hvis du ligger forkert på boardet, vil du få mere modstand i vandet, og dette påvirker din evne til at fange bølgen. Derfor: få styr på din position på boardet som det første.
Fremdrift
Når det kommer til fremdrift, er din padleteknik i centrum. En god padleteknik vil skabe fremdrift og fart. Det vil give dig kræfter til at holde ud i længere tid – og fange flere bølger, når du er på vandet. Helt kort handler det om, at dine padletag skal skabe mindst mulig modstand, samtidig med, at du flytter mest muligt vand under dig. Den padleteknik du bruger i surfing, er stort set overførbar fra konkurrencesvømning, hvor man taler om faserne (catch–pull–exit–recover ), så vil du nørde yderligere detaljer, så er svømmeteorien et godt sted at kigge efter teori. Der er to enkle teknikker, du kan fokusere på, når du vil forbedre din padleteknik:
Høj albue (D)
Kigger du nærmere på de dygtigste surferes padletag, vil du opdage, at de holder deres albue højt gennem deres tag (Illustration D). Det er der en god grund til. Den høje albue vil bidrage til at holde din arm i en vertikal position, allerede når du indleder din catch fase i dit paddeltag. En vertikal position af armen under vand er fordelagtig, fordi du derved skaber størst muligt overfladeareal. Og med størst mulig overfladeareal kan du flytte mest muligt vand, og dermed skaber større fremdrift. Har du derimod ikke høj albue, når du indleder dit tag, vil du først skulle positionere din arm rigtigt under vand, og du vil få kortere tid, hvor du kan flytte maksimalt vand – og måske lykkedes det slet ikke at få placeret din arm ordentligt. Du kan arbejde med at holde albuen høj ved øvelsen ”over the barrel”, hvor du forestiller dig, at du skal række over en imaginær tønde i vandet, inden din hånd glider i vandet.
Roligt hoved (D)
Et andet simpelt fokuspunkt, der kan forbedre din surfing markant, er at holde dit hoved stille, når du padler. Som nævnt tidligere, er hovedet forholdsvist tungt og skal holdes oprejst når du padler. Hovedet bør altså også holdes ret stille gennem dine padletag, da et hoved, der svajer fra side til side, vil påvirke hele kroppens position, og dine fødder vil typiske kompensere for vægtskiftet. Det skaber en vuggen, der vil forøge din modstand i vandet. Så noget så simpelt som et roligt hoved, kan gøre din padling mere effektiv.
UD GENNEM BØLGERNE
Når du skal ud gennem bølgerne, er der forskellige teknikker, du kan bruge:
Cobra (F)
Dette er en teknik der gøres brug af, hvis du som surfer har et større board, f.eks. et stort begynderboard eller et longboard. Sørg først for at ligge korrekt på dit board, og dernæst skal du padle med boardets nose pegende direkte mod bølgen. Når bølgen skyller mod dig, griber du fat i boardets kanter (rails) ud fra dit bryst/skuldre og løfter overkroppen. Vandet vil strømme både under boardet og under din krop, og du vil effektivt kunne passere bølgen. Cobra metoden kan bruges i små bølger (små white water waves eller unbroken waves).
Sit and spin (G)
(6 o’clock sit and spin) kan bruges, hvis der kommer en stor bølge imod dig, der er brudt. Sid tilbage mod tailen af dit board, så bordets nose er løftet ud af vandet. Positioner dig i vandet ved hjælp af dine fødder og ben, så du vender ryggen og boardets tail mod den kommende bølge. Når bølgen rammer, kan det være nødvendigt at læne sig tilbage mod bølgen, hvis den er stor, og du vil ligge som en bøje i vandet, når bølgen ruller forbi.
Turtle roll
Når du ser bølgen komme mod dig, skal farten sættes op med kraftige padletag. Fart er nemlig vigtig, når du skal udføre turtle roll. Sørg for, at nosen peger direkte mod bølgen, det vil gøre turtle roll lettere. Når bølgen er et par meter fra dit board, begynder du bevægelsen. Ved turtle roll er ideen, at du agerer anker under boardet og således sikrer, at bølgen ikke skubber dig mod land. Når bølgen nærmer sig, tager du fat i boardet kanter, tager en dyb indånding og ruller rundt i vandet. I vandet skubber du aktivt dine fødder og krop mod bunden, og flipper boardet over dig. Når bølgen passerer, holder du så vidt muligt albuerne bøjede og går efter at have hænderne placeret over dine skuldre. Når du mærker bølgen tager fat i boardet, kan det være nødvendigt at aktivt skubbe boardet mod bølgen. Den svære – og allervigtigste – del af turtle roll er at holde fast i boardet. Øv dig i små bølger og byg gradvist din teknik op til større bølger.
Fang Bølgen
Sådan fanger du bølgen:
-
Sid 4–5 meter fra der, hvor bølgerne brækker.
-
Hvis du sidder for tæt på det punkt, hvor bølgen brækker, vil bølgen brække på dig, når du padler.
-
Når du padler en bølge, så giv den 8 stærke tag. Du skal gerne følge bølgen fra stadie B til stadie C, hvor bølgen begynder at brække.
-
Det er en fordel at matche bølgens fart, når du padler, hvis du kan. Det er lettere ved brækkede bølger, hvor skummet/white water presser dig fremad, men sværere ved ”grønne bølger”. Men når man padler en grøn bølge, er det, der giver dig fart til at komme på bølgen, din paddleteknik samt tyngdekraften, når bølgen får fat i dig, og løfter dig op, og du bevæger dig ned af bølgen.
-
Når du mærker bølgen løfter dig op, holder du hovedet lavt, således du fører ekstra vægt fremad ved hjælp af hovedet. Dette er nøglen til at forblive på en Unbroken wave. Dit hoved og skuldre vejer ca. 20 kg, og derfor er det afgørende at holde hovedet ned mod boardet, når bølgen løfter dig, så du forbliver på bølgen. Omvendt kan det nogle gange være nødvendigt at svaje i ryggen for at sænke farten eller undgå et nosedive (se illustration J).
Bølgens Forskellige Stadier
Get Up
Tip: Øv dit pop up på land! Eller gør det til den måde, du kommer op af sengen på om morgenen.
Pop up
Er den mest brugte metode til at komme effektivt op på brættet. Surferen ‘popper op’ ved – i en flydende bevægelse – at springe op i position. Man skaber plads under kroppen ved at rejse sig fra boardet med armene og knæene, så man kan springe frem og placere sig i position.
Chicken Wing
Her trækker du bagerste ben op under dig og placerer din fod bagerst på boardet. Push up, placer din forreste fod i position og rejs dig op.
Sliding knee
Ved denne metode sætter du dig først på knæ, hvorefter du bringer forreste fod fremad mellem hænderne og rejser dig op. Det er ikke den hurtigste metode, men det kan være et fint sted at starte.
Push up
Ved denne metode sætter du dig først på knæ, hvorefter du bringer forreste fod fremad mellem hænderne og rejser dig op. Det er ikke den hurtigste metode, men det kan være et fint sted at starte.
